SAFe® Product Owner/Product Manager

Skab værdi med SAFe i større projekter og programmer
Er du product owner eller product manager? Og vil du lære, hvordan du lykkes bedst muligt med agile projekter i stor skala? Tag en internationalt anerkendt certificering.

Pris:

12.000 kr. ekskl. moms

Kategori:

,

Beskrivelse

Om kurset

På kurset bliver du introduceret til en product owner eller product managers rolle i SAFe Scaled Agile Framework; en stadig mere anvendt tilgang til større agile projekter og programmer med flere teams.

Via eksempler fra hverdagens projekter og dialog med deltagerne sættes teorierne ind i konteksten af den virkelige verden.

Undervisningen varetages af Capgeminis spillende trænere. Det vil sige undervisere, der også selv arbejder aktivt med stoffet i den virkelige verden.

Det opnår du

Du får en dybdegående forståelse af Agile Release Train, hvordan det leverer værdi, og hvad du kan gøre for at udføre din rolle effektivt. Du får mulighed for at udvikle de færdigheder, der er nødvendige for at kunne levere værdi i en Lean Enterprise, og du bliver introduceret til de aktiviteter, værktøjer og metoder, der benyttes til at vedligeholde backlogs og programmer.

Du vil også lære, hvordan man benytter Lean Thinking I forbindelse med etablering af epics, nedbrydning af disse i features og stories, planlægning og afvikling af iterationer, samt planlægning af program increments. Endelig vil du lære om Continuous Delivery Pipeline og DevOps-kulturen, samt hvordan du effektivt bliver integreret som product owner og product manager i en ART.

Kursusindhold

  • Anvendelse af SAFe i en Lean-virksomhed
  • Mapping af lean/agile-tankegang til product owner/product manager-rollerne
  • Samarbejde med Lean Portfolio Management
  • Kontinuerlig udforskning af kundens behov
  • Afvikling af program increment
  • Definition af product owner og product managerens roller og ansvar
  • Oprettelse af en handlingsplan for product owner/product manager

Målgruppe og forudsætninger

Kommende eller nuværende product owners og product managers, der skal arbejde i en skaleret kontekst.

Varighed

Kurset afholdes over 2 dage.

Pris

Undervisning: Kr. 11.300 ekskl. moms
Eksamen: Kr. 700 ekskl. moms

Prisen inkluder en kursusmappe med alt materiale og eventuelle bøger, fuld forplejning med morgenmad, frokostbuffet, snacks/kage, friskbrygget kaffe og te samt vand.

Sprog

Undervisningen kan gennemføres på dansk eller engelsk, materialet er på engelsk.

Eksamen

Eksamen er 90 minutters multiple choice med 45 spørgsmål. Eksamen er på engelsk, og voucher til online eksamen udleveres som del af kurset, og denne kan gennemføres efter kursistens valg indenfor 30 dage efter kurset.

Sted

Viby J og Vallensbæk