Kursus Information

Tid og sted:

Pris

4.900 DKK (ex. moms)

Din træner

Produktrisikoanalyse i praksis

Om kurset 

Produktrisikoanalyse (PRA) er en af hjørnestenene i en teststrategi. Den sikrer en fælles forståelse for testopgaven mellem de involverede parter, og hjælper jer til at samarbejde om at adressere og minimere produktrisici. En produktrisikoanalyse har værdi for hele teamet, og kan være med til at bygge kvaliteten ind fra starten af et projekt. 

 

Hvad får du ud af kurset 

En produktrisikoanalyse giver et komplet overblik over testmål, relevante kvalitetsattributter og tilhørende risikoklassificering. Dermed bliver den et vigtigt værktøj for den testansvarlige såvel som for de enkelte projektmedlemmer, der kan adressere produktrisici i deres daglige arbejde. I agile projekter har produktrisikoanalysen endnu større betydning, fordi den hjælper teamet til at have det rette fokus og adresserer risici proaktivt.  

 

Kursusoversigt 

Kurset består af teoretiske gennemgange og praktiske øvelser, som løses både individuelt og i grupper. Øvelserne er baseret på opgaver, som er taget fra situationer, der ofte opstår i planlægningen og styringen af projekter. Under gennemgangen sætter underviseren teorierne ind i den virkelige verden via eksempler fra hverdagens projekter og gennem dialog med deltagerne. 

  • Introduktion til de forskellige risikotyper, samt metoder for risikovurdering 
  • Identifikation af interessenter til PRA-workshop 
  • Gennemgang af de vigtige trin i PRA-processen 
  • Indblik i hvordan PRA udføres i agil sammenhæng 
  • Alternative tilgange til produktrisiko identifikation og analyse 
  • Styring af test projektet med hjælp fra PRA 

 

Eksamen 

Der er ingen eksamen til dette kursus, men de forskellige øvelser og opgaver bliver gennemgået og vurderet i plenum. 

 

Målgruppe 

Kurset henvender sig til testkoordinatorer, test- og projektledere, samt andre som er ansvarlige for at gennemføre et testprojekt. 

 

Forudsætninger for deltagelse 

Der er ingen forudsætninger for deltagelse på dette kursus. 

 

Varighed 

Kurset afholdes over en dag. 

 

Tilmelding

Send en email til qacademy.dk@capgemini.com indeholdende navn, adresse, kontaktinformation, evt. virksomhed.