Kursus Information

Tid og sted:

08-05-23 – 10-05-23
Aarhus, Skanderborgvej 234, 8220 Viby J
Kursus sprog: Engelsk
Tilmeld
08-08-23 – 10-08-23
Online
Kursus sprog: Engelsk
Tilmeld
11-10-23 – 13-10-23
Delta Park 40, 2665, Vallensbæk Strand
Kursus sprog: Engelsk
Tilmeld

Pris

13.900 DKK (ex. moms)

Din træner

ISTQB Foundation Level

Om kurset

ISTQB Foundation Level er grundkurset i ISTQB’s certificerings-portefølje. Med ISTQB Foundation lærer du om ISTQB's internationale standard indenfor softwaretest, både når det gælder terminologi og tilgang.

 

Hvad får du ud af kurset

Ved at deltage i ISTQB Foundation kurset lærer du om grundlæggende testprincipper og testplanlægning. Du får en tilgang til test, der følger globale standarder, kendskab til effektive testteknikker og testafviklingsteknikker samt en almen anerkendt terminologi indenfor test af software.

Du får teoretiske gennemgange og praktiske øvelser, som løses individuelt og i grupper. Øvelserne og opgaverne hjælper med at forberede dig til eksamen. Teorierne bliver sat ind i den virkelige verden via eksempler fra hverdagens projekter og gennem dialog med deltagerne.

Med kurset får du et stærkt grundlag for at løfte din arbejdsplads’ tilgang til test. Samtidig får du muligheden for at videreuddanne dig i specifikke aspekter af kvalitetssikring og åbne nye døre til en karriere indenfor test overalt i verden.

 

Kursusoversigt

  • Grundlæggende aspekter ved softwaretest
    • Test gennem hele udviklingsforløbet
    • Den grundlæggende testproces
    • Kvalitetssikring og Test
    • Psykologien i test
  • Test gennem hele udviklingsforløbet
    • Softwareudviklingsmodeller
    • Testniveauer og testtyper
    • Vedligeholdelsestest
  • Statisk test
    • Statiske teknikker
    • Review processen
    • Statisk analyse med værktøjer
  • Testdesignteknikker
    • Specifikationsbaserede teknikker
    • Strukturbaserede teknikker
    • Erfaringsbaserede teknikker
  • Teststyring
    • Planlægning og estimering
    • Overvågning og kontrol
    • Risiko og test
    • Hændelseshåndtering
    • Konfigurationsstyring
  • Værktøjsstøtte til test
    • Effektiv brug af værktøjer
    • Introduktion af værktøjer

 

Eksamen

Eksamen er 60 minutters multiple choice med 40 spørgsmål. Eksamen gennemføres på samme sprog som det valgte kursus. Såfremt du gennemfører eksamen på andet sprog end dit modersmål tillægges 15 minutters ekstra tid, ialt 75 minutter. Der må ikke benyttes hjælpemidler udover ordbog. Læs mere om eksamen på: ISTQB Foundation eksamen

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til testere, testledere, projektledere, udviklere eller kvalitetsledere med interesse for softwaretest. 

 

Forudsætninger for deltagelse

Det forventes, at du har et grundlæggende praktisk kendskab til IT.

 

Varighed

Kurset afholdes over 3 dage. 

Eksamen varer 60 minutter (alt.: 75).

 

Sprog

ISTQB Foundation udbydes både som

  • Dansk undervisning med Dansk pensum
  • Engelsk undervisning med Engelsk pensum

ISTQB Foundation Pensum kan findes her